Lotte Gundtoft Jensen stopper som cheftræner

Tennis Club Odense må desværre meddele, at Lotte efter eget ønske har valgt at opsige sin stilling. Fratrædelsen sker med omgående virkning.
Direktør Kristoffer Jørgensen: “Vi er meget ærgerlige over at måtte give slip på Lotte efter 3 års fantastisk arbejde med implementeringen af klubbens nye struktur og talentarbejde. Hun er yderst vellidt blandt sin kolleger og vil bestemt efterlade et tomrum. Hun efterlader dog samtidig en spændende platform at arbejde videre ud fra og klubbens opgave bliver at følge Lottes flotte arbejde op”.
Lotte Gundtoft Jensen: “Jeg har haft 3 spændende og lærerige år i TCO, hvor jeg har lagt liv og sjæl i arbejdet på at skabe en hel og attraktiv klub. Det har kostet for meget på privatfronten, og det bliver jeg nødt til at tage konsekvensen af nu. Med tre børn og familien placeret i Kolding er det ikke muligt for mig at være dén cheftræner jeg ønsker at være, hvis jeg samtidig skal være der for min familie. Og jeg ønsker kun det bedste for TCO”
I de resterende 4 uger af indendørsprogrammet indtræder Martin Risager som træner, således at træningen kan gennemføres uden ændringer for spillerne.
Der arbejdes intenst på at finde en ny cheftræner til udendørssæsonens start efter påske.
Tennis Club Odense vil gerne takke Lotte for det store arbejde og især måden hvorpå det er udført. Samtidig ønsker vi alt mulig held og lykke i fremtiden.
For yderligere:

Kristoffer Jørgensen
Tennis Club Odense
Direktør
23989121
direktor@tennisclubodense.dk