Davis CUP fyre med TCO´s ungdom

Fantastisk oprykning i rød-hvide farver

Landstræner Kenneth Carlsen, Davis Cup-assistenttræner Morten Christensen, massør Jeppe Anker Sindal, Frederik Løchte Nielsen, Martin Pedersen, Thomas Kromann og Søren Hess-Olesen.P1050193

 

Ovenstående kuld af herlige fyre avancerede søndag aften til Europa/Afrika Group I – det næsthøjeste Davis Cup-niveau.

 

TCO´s ungdom var med til at heppe på vores spillere.

 

Danmark overvandt Moldova med en samlet score på 3-2 efter tre hektiske tennisdøgn i fine rammer i Bramdrupdam Hallerne i Kolding.

Martin Pedersen sikrede det vitale tredje point i et tennisdrama mod Maxim Dubarenco, som blev slået med cifrene 3-6, 7-6(1), 6-4, 3-6, 7-5.P1050197

 

”Matchen startede forfærdeligt for mig, jeg ramte bolden skidt. Da jeg så havde tabt første sæt og kom ned med et brud i andet, besluttede jeg mig for at begynde at slå offensivt til boldene. Taktikken lykkedes, og da min serv også begyndte at køre, fik jeg et boost. Nu står vi atter i den næsthøjeste række i Davis Cup, det er fuldstændig sindssygt,” siger Martin Pedersen.

 

Også landstræner Kenneth Carlsen stråler om kap med solen.P1050167

”Jeg har så god en følelse i kroppen, at jeg har svært ved at beskrive det. Weekenden var en vild rutsjetur, og min stemme er næsten væk. Men den slags kampe her, det er essensen af Davis Cup. Vi var på den tabende side i et tæt opgør mod Sverige sidste år, det er helt fantastisk at være på den vindende side nu,” siger Kenneth Carlsen.

Danmark vs. Moldova 3-2, Davis Cup-oprykningsfinale i Europa/Afrika Group II
Fredag den 12. september kl. 15.00: To singler (åbningsceremoni kl. 14.45).
Martin Pedersen – Radu Albot 5-7, 3-6, 2-6

Efterfulgt af:
Frederik Løchte Nielsen – Maxim Dubarenco 6-2, 6-2, 6-3
Lørdag den 13. september kl. 14.00: En double.
Frederik Løchte Nielsen/Thomas Kromann – Radu Albot/Maxim Dubarenco 6-2, 6-4, 6-4
Søndag den 14. september kl. 13.00: To singler.
Frederik Løchte Nielsen – Radu Albot 5-7, 3-6, 3-6
Efterfulgt af:
Martin Pedersen – Maxim Dubarenco 3-6, 7-6(1), 6-4, 3-6, 7-5