3000 børn har fået idrætsstøtte – og flere er på vej
gennem et donationsprogram, som Procter & Gamble står bag sammen med DIF og
føtex.
3005 børn er støttet pr. 31. juli 2014. 1.190 piger og 1.815 drenge. 51% er
under 12 år, mens 49% er 12-17.
Støtten skal søges hos DIF via Tennis Club Odense, som så søger på
vegne af økonomisk trængte forældre, hvis barn gerne vil gå til idræt eller være
i stand til at fortsætte med idræt i foreningen.
Fremover støttes kun kontingent
Der er støttet med i alt 2,2 mio. kr. siden projektets start i januar 2013. Langt hovedparten
har været kontingentstøtte. Fremover er det kun kontingent man kan søge om
støtte til (ikke udstyr eller stævnedeltagelse), da partnerne bag projektet
ønsker at hjælpe flest muligt med hjælp til kontingentet.
Når du køber et produkt fra en af Procter & Gambles brands – fx Gillette
– i en vilkårlig føtex landet over, bliver der doneret en krone til projektet,
som går direkte til børnene. Det sker i tre kampagneperioder i løbet af året.
Håbet er at endnu flere danskere vil støtte fattige børns idrætsdeltagelse.
Der er støttet børn i i alt 31 forskellige idrætsgrene: Fodbold, Håndbold, Gymnastik, Svømning, Karate,
Ridning, Dans, Badminton, Brydning, Taekwondo, Tennis, Basketball, BMX, Volleyball, Amerikansk Fodbold, Bordtennis, Bueskydning, Atletik, Billard, Floorball, Judo, Klatring, Kunstskøjteløb, Skydning, Thaiboksning, Trampolin, Cricket, Hockey, Ishockey, Kajak, Speedway.
APR
2015