I ugerne op til turneringen i Tennis Club Odense var der i år arbejdet intenst af både frivillige, trænere og baneinspektør på at forberede banerne ekstra til et brag af en turnering, men en ordentlig dukkert på åbningsaftenen fredag forhindrede alt spil og alle 20 kampe måtte udskydes til lørdag, puha – sikke en start på hvad der skulle have været en fest af tennis.
Med bange anelser udfærdigedes nyt revideret program for næste dag med en pessimistisk vejrudsigt nøje fulgt hele natten og en time før kampstart skyllede så endnu et større regnvejr ind over Odense så der kl. 9.00 kun var 1 ud af 12 baner klar til kamp ! Et par vikinger, Adam Larsen og Christian Damgaard Qvist lod sig ikke sådan kue og kampen på den eneste spilbare bane blev afviklet med gruset sprøjtende om ørerne på dem uden brok – godt gået drenge.
August Banggaard Kofmann (U12 GPS herresingle)
Men en grusbaneturnering er jo og bliver en grusbaneturnering i TCO, så på trods af adskillige opfordringer om flytning til indendørs – i gang med net, skrabere, svampe, grus og alt hvad der ellers kunne hjælpe banerne i gang – hårdt arbejde betaler sig og i løbet af formiddagen kom banerne i gang en efter en og det meste af lørdagsprogrammet kunne afvikles. Et par spilleunder i enkelte rækker måtte udskydes til søndag hvor vejret vendte totalt og velsignede turneringen med strålende solskin, vindstille og 20 graders varme. Alle baner på nær en kom i gang og resten af turneringen blev afviklet i en dejlig atmosfære på noget nær de bedste baner i årevis.
Mikkel Lynge Jakobsen (senior herresingle)
David Gabra (senior herresingle)
Lea Thamdrup Habicht / Vanessa Timm (senior damesingle)
Eric Vanshelboim / Jesper Andi Jørgensen (U18 GPS herresingle)
Hygge på solterrassen i TC Odense
MAJ
2016