Spillerne udtages til denne gruppe.

Trænertemaets vurderer spillernes attitude, arbejdsindsats, reelt niveau(rangering), alder og potentiale. Det danner baggrund for spillernes træningstilbud.

 

Elitespillere:

Træningen foregår i mindre grupper med max. 6 spillere pr. træner. Der trænes så vidt muligt ca. 25% nedad, 50 % på samme niveau og 25 % opad.

Spillerne får tilbudt 5-6 træningspas pr. uge, samt fysisk træning.

Spillerne skal deltage i klubbens fysiske træning efter trænerens anvisninger.

Spillerne skal være i top 20 på DTF´s junior-rangliste.

Klubben forventer, at spilleren deltager i følgende turneringer:

  • Holdkampe
  • Klubmesterskaber
  • FM
  • UM/DM
  • TCO´s egne turneringer
  • Desuden bør spilleren deltage i minimum 15 turneringer.

Ved turneringsdeltagelse forventes det at kampe i hovedturnering gennemføres, og at man gennemfører kampe i bonusrunden på lige fod med kampe i hovedrunden.

Desuden bedes spillerne følge TCO´s værdier.

Formålet med træningen er:

  • At have det sjov og nyde tennisspillet.
  • At udvikle spillerens tekniske, fysiske, taktiske og psykiske kompetencer.
  • At udvikle spilleren til at kunne performe og træne i pressede situationer.
  • At spilleren får et højt bundniveau.
  • At spilleren får elite- eller 1. divisionsniveau som senior.

Spilleren guides i sin udvikling, det gøres ved 2 årlige individuelle-samtaler, overværelse af kampe v. FM og UM/DM, samt ved tæt sparring i forbindelse med klubtræningen.

Træneren og forældre samarbejder åbent om spillerens udvikling, dog er træneren den primær ansvarlig for spillerens tennismæssige udvikling.

Spillerens primær træner informeres, hvis ovenstående ikke kan overholdes.

 

Hvis du vil modtage træning, så skal du kontakte vores manager på tennisclubodense@manager.dk

God fornøjelse!