TCO vedtægter

Love og vedtægter

Navneændring fra OB Tennis til Tennis Club Odense, er trådt i kraft

pr. 1. januar 2007

V ed tæg t e r f o r T en n i s Cl u b Od en s e

§ 1

Klubbens navn er Tennis Club Odense.

Klubbens hjemsted er Odense Kommune.

§ 2

Klubbens har til formål at give medlemmerne adgang til under de bedst mulige vilkår at spille tennis samt fremme

interessen for dette spil for den odenseanske ungdoms vedkommende i særdeleshed og for voksne i almindelighed.

Det tillægges herved særlig betydning, at børn og unge under 25 år får mulighed for aktivitet og kammeratlig samvær

med jævnaldrende i deres fritid.

Klubben har det mål at være blandt de bedste klubber i Danmark med deltagelse i Dansk Tennis Forbunds

holdturnering for såvel juniorer som seniorer.

§ 3

Klubben skal være medlem af Dansk Tennis Forbund og Fyns Tennis Union under Danmarks Idræts – Forbund.

§ 4

Klubben optager enhver, der søger optagelse. Indmeldelse skal ske til klubbens kasserer/administrator.

Medlemskab er først opnået, når kontingent er betalt. Kvittering for betaling er medlemsbevis og giver klubrettigheder

– og pligter.

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nægte optagelse af et medlem.

Den, hvis optagelse er nægtet, kan prøve optagelse på førstkommende generalforsamling, der træffer den endelige

afgørelse.

§ 5

Kontingentet er gældende fra den 1.4 til den 31.3. det efterfølgende år. Kontingentet fastsættes for ét år ad gangen

og opkræves forud. Dette gælder både for kontingent udendørs og for faste banetimer i hal.

Bestyrelsen fastsætter forfaldsterminer.

Indmeldelse i løbet af et kontingent år giver normalt ikke ret til reduceret kontingent.

§ 6

Udmeldelse

Såfremt et medlem ikke har fornyet sit medlemskab ved indbetaling af kontingent inden en af bestyrelsen for hvert år

fastsat forfalds termin jfr. § 2 stk. 2, bortfalder medlemskabet dagen efter, at fristen er overskredet.

Forfalds termin meddeles som efter § 5.

Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til klubbens kasserer/administrator og forudsætter, at medlemmet har

betalt kontingent frem til den dag, hvor udmeldelsen har virkning. Udmeldelse i løbet af et kontingent år giver ikke ret

til refusion af kontingent/træningsafgift.

Eksklusion.

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der er i kontingent- og eller træningsafgiftrestance, med mindst 8 dages

varsel.

Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af klubben, før

vedkommende har betalt sin gæld til klubben.

Overtrædelse af klubbens vedtægter og andre regler kan medføre udelukkelse for kortere eller længere tid – og

eventuel eksklusion.

Hvis bestyrelsen beslutter, at særlige forhold giver anledning til eksklusion, skal det ske ved at mindst 2/3 af

bestyrelsens medlemmer har stemt herfor. Forinden bestyrelsen træffer sin afgørelse, skal medlemmet have haft

mulighed for at fremføre sit forsvar, og medlemmet kan kræve, at spørgsmålet om eksklusion afgøres på

førstkommende generalforsamling.

Spørgsmålet optages som særligt punkt på dagsordenen, og vedkommende har ret til at deltage i dette punkts

behandling på generalforsamlingen.

Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubben love.

Et medlem, der er ekskluderet i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan kun genoptages som medlem ved en ny

generalforsamlingsbeslutning herom.

§ 7

Ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden

udgangen af marts måned og indkaldes med 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne eller

annoncering i et eller flere lokale blade med angivelse af dagsorden samt på klubbens hjemmeside.

Forslag, der ønskes forelagt til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

4. Budget for det kommende år.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

8. Valg af 1revisorer og 1 revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

§ 8

Generalforsamlingens ledelse m.v.

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jfr. § 6, § 14 og § 15.

Stemmeberettiget er aktive medlemmer, der er fyldt 15 år. Stemmeret udøves ved personlig fremmøde. Medlemmer

under 15 år kan stemme ifølge med værge.

Dirigenten bestemmer afstemningsmåden, dog skal på begæring fra stemmeberettiget medlem afstemning og valg

foregå skriftligt, lige som alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også referat af forhandlingerne optages.

Protokollen underskrives af dirigenten.

§ 9

Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til en hver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 30

stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller motiveret krav herom til bestyrelsen.

I sidst nævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, begæringen er fremsat over for

bestyrelsen, og indvarsling skal ske på samme måde som for ordinær generalforsamling.

§ 10

Bestyrelse – Udvalg – Valg.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og forretningsfører.

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. De vedtagne beslutninger og

foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til lovene.

Bestyrelsen vælges for en periode af 2 år, og afgår skiftevis 3 og 4 ved ordinær generalforsamling.

Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg, hvori kan være repræsenteret såvel medlemmer som ikke medlemmer.

§ 11

Tegningsret.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller

næstformanden er til stede. I formandens frafald indtræder næstformanden i dennes sted.

Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

Klubben tegnes af formanden.

Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift af såvel formand som forretningsfører. I alle sager, der angår

køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre, samt investeringer og spørgsmål af anlægsmæssig karakter

udover det vedtagne budget, skal godkendes af bestyrelsen, med simpelt flertal, ligesom generalforsamlingens

godkendelse med simpel flertal blandt de fremmødte skal foreligge.

Bestyrelsen hæfter ikke personligt for klubbens gæld, men kan drages til ansvar hvis der er foretaget svigagtige

handlinger.

Bestyrelsen fastsætter klubbens ordens – og banetegningsregler.

§ 12

Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

Bestyrelsen skal inden 1. februar afgive driftsregnskab og status til revisorerne.

Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med

revisorernes påtegning.

Fra 8 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse, er klubbens medlemmer berettiget til, ved henvendelse til

kassereren/administratoren, at få udleveret driftsregnskab og status.

§ 13

Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for ét år ad gangen 1 revisor og en revisorsuppleant. Revisorerne skal

hvert år efter 1. februar gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede.

Driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisorerne har til en hver tid adgang til at efterse regnskab og

beholdning.

Klubben kan, hvis godkendelse opnås på den ordinære generalforsamling, få revision foretaget af ekstern revisor, dog

skal der være en påtegning af de på den ordinære generalforsamling valgte revisorer blandt klubben medlemmer.

§ 14

Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for

forslaget.

§ 15

Klubbens opløsning

Beslutning om klubbens opløsning kan kun tages på en i den anledning særligt indkaldt generalforsamling.

Det kræves, at der til denne generalforsamling er mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer

tilstede.

For forslagets vedtagelse kræves tillige, at 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget. Opnås et sådan flertal på en

generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes

med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilke antal stemme berettigede medlemmer, der er til stede.

På generalforsamlingen træffes bestemmelse om, hvorledes klubbens formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal

fordeles. Dette sker ved simpelt stemmeflertal.

Ved opløsning tilfalder klubbens midler Odense kommune til brug for idrætslige formål for børn og unge i kommunen,

dog fortrinsvis foreninger med samme formål som den opløste forening.

Vedtægterne er vedtaget på Tennis Club Odenses ordinære generalforsamling d. 2. april 2008

Der er lukket for kommentarer.

Login