TCOs Nils Baastrup modtager ildsjælepris

Forleden modtog vi følgende glædelige nyhed, som vi hermed kan dele med jer: 

“Kære ildsjæle i Senior tennis i Tennisclub Odense

Først og fremmest vil vi gerne sige tusind tak for den ekstraordinære indsats, I gør i jeres lokalområde. Det er ildsjæle som jer, der gør, at vi har en masse levende og hjertevarme lokalsamfund og foreninger rundt omkring Odense.

Dernæst vil vi gerne ønske jer et kæmpestort tillykke! I er nemlig en af de heldige vindere af GF Fyns Ildsjælepris 2021 og dertilhørende 20.000 kroner, som I kan bruge til et lokalt formål”.

Prisen blev uddelt ved en ceremoni den 15. september.

Stort tillykke til Nils og os alle sammen.