Medaljer til Team Fyn U10 pigerne

Så blev årets holdturnering for Team Fyn vel overstået. Tre af fem udvalgte
fynske spillere var fra TCO – Maria Hjorth Nyholm, Hana Huskic og Sophia
Boeriis Dyrvig sammen med Line Vestergaard (Ringe) og Sille Larsen (Fruens
Bøge).
Weekendens medalje slutspil i Esbjerg blev med møje og besvær afsluttet
efter at hele lørdagen regnede væk. Team Fyn blev sat indendørs for i hast
at afvikle doublerne i semifinalen mod HIK som vi slog 4-2 tidligere på
året. Desværre vandt et nu forstærket HIK mandskab begge doubler, og vi
skulle nu vinde alle fire singler dagen efter.
På trods af et hårdt fightende Team Fyn mandskab blev det kun til de to af
dem men uhyre tæt på uafgjort og dermed gik HIK videre med en kneben 4-2
sejr til finalen mod KB og Team Fyn tog sig af bronzemedaljerne.
En uafgjort her og to vundne sæt mere i løbet af sæsonen var alt hvad der
skulle til for en finaleplads om guldet, så tæt endte det. Flot flot piger
!!!